Freja blev født den 10. august 2001. Jeg vidste desværre ikke så meget om avl da jeg købte hende eller rettere jeg var mere interesseret i sociallisering/miljøtræning efter at have passet en flatcoated med alvorlige separationsproblemer. Så det var vigtigt for mig at hun var fra et sted hvor de socialiserede hvalpene godt.
En af vores daværende naboer havde en dejlig labrador og jeg besluttede at få en hvalp samme sted fra. Freja voksede op i et bryggers med lyde og masser af børn og god kontakt til katte, høns, heste og megen menneskelig kontakt. Hun var desværre far – datter afkom og selvom det ikke nødvendigvis behøvede at betyde noget, var det lidt tankevækkende, at hun fik diagnosticeret albueledsdysplasi, da hun var ca. 6 måneder. Derudover manglede hun den del tænder og da hun blev steriliseret i 2006 så hendes livmoder lidt mærkelig ud.
Jeg ville gerne have haft brugt hende til lydighed, men hun kunne ikke klare træningen. Jeg tog beslutningen om at pensionere hende da hun i 2004 fik en ledbetændelse i den ene albue og jeg måtte haste til Københavns Dyrehospital fordi hun havde så ondt, at hun ikke ville rejse sig. Hun skreg da jeg var nødt til at bære hende ud til bilen så hun kunne komme til dyrlægen. Det var en rædselsfuld oplevelse og jeg besluttede at det skulle aldrig ske mere – derfor en tidlig pensionering.
Da Freja blev 8 kom hun på fast smertestillende. Indtil da havde hun været ok i det daglige og behøvede kun smertestillende sporadisk. Freja havde allerede levet dobbelt så længe som hun var blevet spået, da hun blev opereret (2-4 år), hvilket jeg var himmel henrykt for. Da hun blev 10 begyndte jeg at forberede mine unger på, at Freja ville dø på et tidspunkt - jeg tror dog, at de efter et par år holdt op med at tro på mig.
De sidste par år gik det op og ned af bakke, men overordnet var Freja ved godt mod, hun kunne dog ikke gå så lange ture mere. Vi var en tur i sommerhus på Fyn den sidste sommer hun levede og hun hyggede sig, specielt da vi rejste videre til Oksbøl. Det var i Okbøl hun fik en skade på det ene øje. Der er ingen der ved hvad der skete, men hun havde haft problemer med sine øjne et stykke tid og havde fået medicin for det. Selv om jeg får hende i behandling i løbet af meget kort tid, udvikler skaden sig og blive til et sår der ligesom smelter ind i øjet. Der er ingen tvivl om, at det gør ondt og at medicinen ikke virker. Jeg har kun to valg - enten skal hun have opereret øjet ud eller også skal hun aflives. En hund på 14 skal i mine øjne ikke igennem så stor en operation og efterfølgende genoptræning, hvor hun skulle lære kun at have et øje, så Freja bliver aflivet. Det er den længste tur hjem fra Jylland, så min søde kusine kan aflive hende hjemme i ro og fred, knapt 22 timer efter skaden opstod.
Min smukke gamle Freja vil altid være elsket og savnet!
