Hvalpe der sover

Fødslen

Lørdag d. 15. juli fik Abby sit første kuld hvalpe. Seks stk. i alt, fordelt på fire tæver og to hanhunde. Opblokningsfasen tog forholdsvis lang tid, ca. 24 timer, men til gengæld gid selve fødslen godt. Jeg vil ikke sige at Abby smuttede mandler, men det var tæt på. Jeg havde god hjælp, både af min søde kusine, som også er min dyrlæge og så en af mine søde kursister, Katrine Bøg, som har god erfaring med fødsler. 

Abby fik efter fødslen en slem diare og selv om jeg i samarbejde med både min egen og min fertilitetsdyrlæge forsøgte at få hende tilbage på ret kurs med skånemad og div. kosttilskud, lykkedes det ikke. Hun fik desværre smittet hvalpene og både Abby og hele kuldet endte med at måtte have antibiotika. 

Normalt begynder jeg at tilbyde hvalpen fast føde (havresuppe med opblødt specielkost) når de er 3 uger gamle. Det plejer at ende med, at jeg vasker alle hvalpe med en våd klud fordi de nærmest tager bad i maden. Med dette kuld ventede jeg et par ekstra dage og det betød, at de havde lidt bedre styr på deres motorik og dermed ikke blev så indsmurt med mad.

Som med mine foregående kuld, er jeg meget opmærksom på, at hvalpene modtager en grundig miljøtræning og socialisering. Dette kuld har jeg bl.a. haft med til ungernes spejdermøde, ligesom jeg har haft dem på skydebanen og ude og køre i indkøbsvogn. Jeg har også haft dem ude og gå tur, to og to. Hen over en bro over en befærdet vej og alle hvalpe har haft mulighed for at hilse på enkelte rolige voksne hunde. Det er vigtigt at både miljøtræning og socialisering bliver gjort i hvalpenes tempo, så de hverke bliver under- eller overstimuleret. 

Tid Farve/køn Vægt
06.20 Lilla tæve 370
07.20 Blå han 320
07.40 Pink tæve 290
09.07 Sort han 352
10.53 Guld tæve 300
11.27 Sort tæve 310